En kemitekniker skal ofte få prøver, målinger og dokumentation til at passe ind i samme arbejdsdag. Én prøve kræver måske hurtig behandling, mens en anden først kan analyseres efter en bestemt forberedelse. Planlægningen handler derfor ikke blot om at fylde kalenderen, men om at kende afhængighederne mellem opgaverne. De skal udføres i en rækkefølge, der passer til metoderne, udstyret og de aftalte frister. Arbejdsindholdet varierer mellem laboratorier og produktionssteder, men en tydelig plan giver et konkret grundlag for at prioritere, når dagen ikke forløber som forventet.
En kemitekniker afklarer opgaven, før prøven behandles
Arbejdet begynder med at afklare, hvad resultatet skal bruges til. Skal analysen understøtte den løbende produktionskontrol, undersøge en afvigelse eller indgå i udviklingen af en ny proces? Formålet har betydning for metodevalget, dokumentationskravene og fristen for resultatet. En kort frist kan ikke alene afgøre arbejdsgangen. Metoden skal passe til både prøvematerialet og det spørgsmål, analysen skal besvare.
Derefter kontrolleres oplysningerne om prøven. Prøveidentifikation, prøvetagningstidspunkt, opbevaringsforhold og ønskede analyser skal være tilstrækkeligt beskrevet. Mangler beholderen mærkning, eller stemmer oplysningerne ikke med bestillingen, skal uklarheden håndteres efter arbejdsstedets procedure, før behandlingen fortsætter. Selv en omhyggeligt udført analyse kan ellers ende med et resultat, der ikke kan knyttes sikkert til den rigtige prøve.
De praktiske forudsætninger skal også være på plads. Er den gældende metode tilgængelig? Findes de nødvendige reagenser, standarder og beholdere? Kræver opgaven særlige værnemidler, udsugning eller en bestemt håndtering af affald? Sikkerhedsdatablade og lokale instruktioner hører til forberedelsen. De skal ikke først findes frem, når flaskerne står åbne.
En brugbar opgavebeskrivelse angiver både leverancen og rammerne for arbejdet. Eksempelvis kan opgaven være at bestemme indholdet af en bestemt komponent i en væskeprøve inden vagtskiftet. Samtidig kan der være krav til, hvordan prøven opbevares frem til analysen. Med de oplysninger på plads er det muligt at planlægge de næste trin. Ved sammenligning af stillinger kan kemitekniker lønniveau
, arbejdstider eller fagligt ansvar veje tungest, men opgavernes konkrete rammer er også værd at undersøge.
Planlægningen følger prøvernes afhængigheder
Når opgaverne er afklaret, skal de placeres i en realistisk rækkefølge. Det er ikke nødvendigvis den prøve, der ankom først, som skal behandles først. Nogle prøver har begrænset holdbarhed eller kræver behandling inden for et fastlagt tidsrum. Andre kan vente under de foreskrevne opbevaringsforhold. Prioriteringen skal derfor bygge på metodekrav, prøvernes egenskaber og de aftalte leverancer frem for på, hvem der senest har spurgt efter et svar.
Start med at skelne mellem aktiv arbejdstid og ventetid. Afvejning, fortynding og mærkning kræver opmærksomhed, mens tørring, henstand eller et automatisk analyseforløb kan tage tid uden løbende manuel betjening. Ventetid er dog ikke nødvendigvis ledig tid. Udstyret kan kræve tilsyn, og processen kan indeholde trin, hvor du skal være klar til at gribe ind eller fortsætte straks.
Et tænkt eksempel er en prøveforberedelse på 30 minutter efterfulgt af to timers instrumenttid. En anden opgave kan måske udføres imens, hvis den ikke forstyrrer forløbet. Men klargøring, rengøring og registrering skal også med i planen. Ellers ser der ud til at være mere tid til rådighed på papiret, end der faktisk er ved laboratoriebænken.
Fælles udstyr kræver klare aftaler om adgang. En reservation bør omfatte opstart, eventuelle kontroller og afslutning, ikke kun selve målingen. Aftal også, hvem der må ændre prioriteringen. Kommer der en hasteprøve, skal det være tydeligt, hvilke opgaver der bliver forsinket, og hvem der skal have besked om den ændrede leveringstid.
Kontrolpunkter skal ligge før de beslutninger, de understøtter
En arbejdsplan skal også angive, hvornår der skal kontrolleres. Det er for sent at opdage en manglende kontrol af udstyrets status, når en hel prøveserie er kørt. Før målingerne begynder, kontrolleres de forhold, som den gældende metode og laboratoriets procedurer kræver. Det kan omfatte instrumentstatus, kalibrering, reagensernes anvendelighed og betingelserne i det rum, hvor arbejdet udføres.
Kontrolprøver, blindprøver og gentagelser bruges, når metoden foreskriver dem. De er en del af analyseforløbet og skal have plads i tidsplanen. Er der kun afsat tid og materialer til de egentlige prøver, bliver planen sårbar. En kontrol uden for de fastlagte acceptkriterier kan kræve en undersøgelse af årsagen, og dele af arbejdet kan skulle gentages efter den relevante procedure.
Registrering bør ske tæt på den handling, der dokumenteres. Notér eksempelvis prøveidentifikation, afvejning, fortynding og relevante observationer, mens oplysningerne er til rådighed. En usædvanlig farve eller en uventet udfældning kan få betydning senere. Beskriv derfor observationerne konkret i stedet for blot at skrive, at prøven så forkert ud.
Ved afvigelser skal observation og forklaring holdes adskilt. Et afvigende resultat viser ikke i sig selv, om årsagen ligger i prøven, forberedelsen eller instrumentet. Bevar de oprindelige registreringer, dokumentér undersøgelsen, og følg arbejdsstedets regler for gentagelse og godkendelse. Planen skal give plads til denne håndtering. En gentagelse må ikke behandles som en automatisk vej til et mere bekvemt resultat.
Overdragelsen skal kunne bruges af den næste i forløbet
En måling afslutter ikke nødvendigvis opgaven. Resultaterne skal gennemgås og formidles efter arbejdsstedets procedurer. Det skal fremgå, hvad der er målt, hvilken enhed der bruges, og hvilken prøve resultatet vedrører. Kræver metoden eller anvendelsen oplysninger om eksempelvis måleusikkerhed, detektionsgrænse eller forbehold, skal de også følge med. Et tal uden sammenhæng kan være vanskeligt at bruge korrekt.
Rollefordelingen skal være afklaret før leveringen. Nogle steder kan kemiteknikeren selv færdigbehandle bestemte resultater. Andre arbejdsgange kræver gennemgang eller godkendelse fra en anden funktion. Det samme gælder beslutninger om, hvorvidt et materiale eller en produktion kan frigives. Den, der udfører analysen, har ikke nødvendigvis mandat til at træffe den efterfølgende beslutning.
Ved vagtskifte skal overdragelsen beskrive status, ikke blot opremse dagens aktiviteter. Angiv, hvilke prøver der er afsluttet, hvilke der afventer kontrol, og hvilke processer der stadig kører. For igangværende arbejde bør næste handling og tidspunktet for den fremgå tydeligt. Skriv også, hvor prøverne står, og om der er forhold ved udstyret, som den næste medarbejder skal kende.
Arbejdspladsen skal desuden være klar til, at arbejdet kan fortsætte. Rester håndteres efter instruktionerne, prøver opbevares eller bortskaffes som foreskrevet, og udstyr efterlades i den aftalte tilstand. Hvis næste dags arbejde afhænger af nye reagenser, ledig instrumenttid eller en afklaring fra produktionen, skal behovet meldes videre. En konkret besked om en manglende standard er mere anvendelig end en generel bemærkning om, at der bliver travlt i morgen.
Hvad gør du, når en hasteprøve ændrer planen?
Afklar først prøvens faktiske frist og krav til behandling med den person, der har ansvar for at prioritere opgaverne. Tilpas derefter rækkefølgen, og giv besked om de leverancer, der bliver påvirket. De foreskrevne kontroltrin skal stadig gennemføres, selv om prøven haster.
Hvor meget tid skal sættes af til dokumentation?
Tidsforbruget afhænger af metoden og arbejdsstedets krav, så der findes ikke ét fast minutantal. Læg registreringen ind ved de relevante arbejdstrin, og afsæt særskilt tid til gennemgang, eventuel godkendelse og overdragelse. Hvis dokumentationen først får plads, når dagens øvrige opgaver er afsluttet, risikerer du at mangle tid til at få afklaret uklare oplysninger med de kolleger, der var involveret.